MGB er en meget populær klassisk sportsvogn, så derfor går man ikke helt galt i byen, hvis man overvejer at investere i en klassisk bil for første gang. Mekanikken er enkel og brugsværdien er høj, fordi alle reservedele er frit tilgænlige - ovenikøbet til rimelige priser. Derudover kører en MGB faktisk rigtig godt, med et overlegent drejningsmoment og præcise styreevner. Der er en del forskellige modelvarianter, så kontakt os gerne hvis du vil vide mere, eller book gerne et møde hvor vi, som regel, kan fremvise flere modeller "live".
Lige i øjeblikket har vi flere MGB`er til salg, så hold godt øje med siden her og kontakt os for flere oplysninger og book en fremvisning. Vi glæder os til at møde netop dig og forhåbentlig smitte dig med vores passion for netop den model, men også for engelske sportsvogne i al almindelighed. 


MGB 1969. 4-speed. British Racing Green. Sorte nummerplader. Sælges til yderst favorabel pris.
Bilen fremtræder i original og god brugsstand med patina. Den er serviceret hos os gennem flere år med bl.a. renoveret blyfri Ivor Searle motor med certifikat fra 2019 (6000km). 
I den forbindelse blev der også monteret komplet Maniflow udstødningssystem og Weber dobbeltkarburator med KN luftfilter. Bilen kører suverænt godt, med en lækker snerren fra Weberen.
Den har monteret originale stålfælge med hjulkapsler, som fuldender det originale look. 
Kabinen fremtræder ligeledes patineret original, med et lækkert Moto Lita trærat.

Bilen har veteranstatus og skal først synes i 2025.

Pris: 89.000,-.